Skip to the content

 

SKOV satser på digital læring for at opbygge de brede kompetencer og øger kundetilfredsheden.

SKOV A/S er historien om en ægproducent fra Sallingsund, der manglede en ventilator til hans stald, da han ikke kunne finde en besluttede han sig for at bygge den selv, det blev starten til en nichevirksomhed der er i dag er en af de førende på det globale marked.

SKOV A/S fremstiller klima-, produktion- og managementsystemer til dyrehold i landbruget. SKOV levere systemer til over 80 lande og en stor del af virksomhedens systemer sælges globalt, men SKOV A/S har også en stor andel af det danske marked inden for segmentet af kvalitetssystemer. SKOV's hovedkvarter er placeret i Glyngøre i Sallingsund overfor de gamle Royal Greenland bygninger, der for år tilbage blandt andet producerede de kendte Glyngøre Sild. Siden 2006, har SKOV oplevet stor vækst og de gamle Royal Greenland bygninger, er sammen med partneren ID Pro, blevet opkøbt for at udvide lagerkapaciteten og trække dele af produktionen tættere på.

I dag beskæftiger SKOV A/S ca. 400 medarbejdere, hvoraf størstedelen stadig er på Hedelunden i Glyngøre, mens en mindre del inden for salg og service, er fordelt på markederne og kontorerne i Kina, Thailand, USA og Mexico.

Big Data rykker ind i fødevareproduktionen

SKOV har de sidste mange år satset stort på digitalisering , særligt big data, og er førende på markedet inden for managementsystemer og digitale services, der hjælper kunderne med at træffe de rigtige beslutninger og optimere deres produktion. Indsamlingen af data og analyse er blevet væsentlige parametre i en industri, hvor producenterne bliver større og større, og der deraf kan opnås stor værdi ved at reducere marginalomkostningerne. For det utrænede øje, synes det måske beskedent, men i en produktion med 800 huse med hver 40.000 kyllinger, kan få graders temperatur forskel eller et par gram ekstra foder per kylling, have en væsentlig indflydelse på omkostningsniveauet.   

De nye teknologier stiller store krav til kundernes faglige- og ikke mindst tekniske viden, i en industri der som mange andre, ikke har tradition og forudsætningerne for at følge med i den digitale udvikling.

Træning er ikke kun et spørgsmål om kompetencer, men også en del af salgs- og servicestrategien

En del af SKOV's målsætning er at være "aknowledged partner", en sådan målsætning stiller store krav til pålidelighed og evnen til at skabe værdi for kunderne, derfor er service og support også en vigtig del af SKOV's value proporsition udfra mantraet "vi er med kunden hele vejen". Dertil kommer træningen af både partnere og  kunder, hvor SKOV, foruden træningscenteret i Glyngøre, har flere regionale træningscentre og flere er under opbygning. Den lokale tilstedeværelse er vigtig, dels fordi træningen har en markedsføringsværdi der bliver forstærket ved den lokale tilstedeværelse, og dels, at træningen bedre kan tage udgangspunkt i regional og lokal kultur, forhold og udfordringer. Træningsudbuddet er med til forstærke SKOV's brand som "aknowledged partner", på en række serviceparametre som kvalitet, troværdighed, relationer, omdømme, sikkerhed og hastighed fra bestilling til drift, hvilket giver sig udslag i øget kundetilfredshed og genkøbsrater.

"Verden og dine kunder har rykket sig … har du?
Digital Strategi, Anders Baron & Brian Andersen (Libris Media, 2016)

SKOV Digital Academy 2.0: minimere omkostningerne, styrker de brede kompetencer og øger kvaliteten af servicen

Digitaliseringen er også rykket ind i serviceindustrien, og alle virksomheder er i dag servicevirksomheder, for én af tendenserne i det moderne marked er højere kundeforventninger, ikke mindst til serviceparametre som tilgængelighed, bekvemmelig og pris, og på disse områder er digitale services leveringsdygtig. I forlængelse heraf,  har det naturlige næste skridt i udviklingen af SKOV Academy og træningsudbuddet været, at digitalisere dele af træningen.

Når der kun er tale om dele af træningen, er det fordi, at selvom elærning har mange fordele som; øget tilgængelighed, fleksibilitet, ensretning, oplevelse og reducerede omkostninger til eksempelvis rejser, hotel m.v., så kan man kan ikke uddanne en servicetekniker eller sælger alene ved elærning. Elærning egner sig til særlig godt til vidensopbygning- og deling, og hvis designet rigtig, og med den rette kvalitet, også til visse former for akkomodativ læring som tager udgangspunkt i udvikling af adfærd og handlinger. Men den gode håndværker, uanset funktion, har både tilegnet sig viden, færdigheder og holdninger ved at øve sig, og øve sig mere, i praksis og i et miljø så tæt på virkeligheden som muligt.

En anden fordel ved onsite training, er opbygningen og pleje af tætte relationer, og en tit overset effekt er, at videndeling i onsite training går begge veje; kunden eller samarbejdspartneren får bedre medarbejdere og derigennem bedre produktion, og SKOV får direkte adgang til feed back på deres systemer og de udfordringer deltagerne støder på i det daglige. To-vejs videndeling er en tit overset, men meget værdifuld effekt af onsite training, særligt hvis virksomheden har en indarbejdet systematik for erfaringsindhentning og continuos improvement.

At arbejde med elæring kræver flere kompetencer; specialister inden for læring, digitalisering og informationsteknologi, multimedier og grafik, forretningsforståelse og fagligviden. Hvis SKOV A/S skulle rekruttere og opbygge alle kompetencer in-house, ville dette kræve ansættelse af 3-4 nye medarbejdere, og en efterfølgende periode med indkøring og oplæring. I stedet valgte SKOV at samarbejde med HUMINT, der efterfølgende har forestået udarbejdelse af plangrundlag, udvikling og implementering af processer, design og implementering af blended learning, valg og indkøb af et learning management system og et koncept for training i nye produkter og systemer.

Med ovenstående in mente , har udfordringen for SKOV været, at bringe træningen til næste niveau, uden at gå på kompromis med kvaliteten af virksomhedens høje serviceniveau og give køb på muligheden for at bevare og pleje tætte bånd til kunder og samarbejdspartnere. I samarbejde med SKOV Academy har HUMINT udviklet en kombineret løsning(blended learning), der er tæt koblet sammen med virksomhedens service- og kompetencestrategi.

SKOV Academy er i løbet af det sidste halve år nået et godt stykke og kommet godt fra land, og får mange meget positive tilkendegivelser fra medarbejderne, og akademiet modtager ugentligt henvendelser fra samarbejdspartnere og kunder der gerne vil have adgang til learning portalen.

 

 

I en undersøgelse foretaget af Deloitte, peger 86% af medarbejderne på læring som den vigtigste kompetence i moderne virksomheder